17 aug

GRANDMASTER FLASH (USA)

Hiphop’ens gudfader og stjernen fra Netflix-serien “The Get Down” Grandmaster Flash kommer til Danmark og Amager Bio lørdag den 17. august 2019 med part IIII af showet ”Hiphop, People, Places & Things”.

Det er netop blevet offentliggjort at Grandmaster Flash er modtageren af den prestigefylde ”Polar Music Prize 2019”, som betegnes som musikkens nobelpris. Polar Music Prize er en af de mest prestigefyldte og unikke musikpriser i verden, der krydser musikalske grænser og tildeles personer, grupper og institutioner som anerkendelse af ekstraordinære præstationer. Det er derfor en top aktuel legende der er på vej til København!

Publikum kommer på et musikalsk eventyr tilbage til hiphoppens barndom og få fornemmelsen af at være til et funky blockparty i The Bronx, når Grandmaster Flash kommer til København.

Verdens første stjerne-DJ, mixets mester, hiphoppens gudfader: Han har mange kasketter og Grandmaster Flash bærer dem stolt. Det var ikke bare hiphoppen, men hele musikhistorien han ændrede, da han formastede sig til at lægge håndfladerne på de vinylskiver, der lå på pladespillerne, så han kunne manipulere dem som var de et instrument i sig selv.

Grandmaster Flash voksede op i den forarmede New York-bydel The Bronx, hvor han tidligt var fascineret af både mekanik og musik. Han byggede sine egne højttalere og mixere i metalsløjd, og da pladespillerne blev trukket ud på gaden til blockparties, imponerede han med hastighed i fingrene og køligt overblik. Han var sammen med Kool Herc og Afrika Bambaataa del af den hellige treenighed af hiphoppionerer - og med længder den teknisk dygtigste.

Flash is fast - Flash is cool: hurtige hænder og køligt overblik

For at assistere sig på mikrofonerne, lancerede han rapperne The Furious Five, der blev stjerner før rap overhovedet fandtes på plade. Deres funky, socialkritiske hit “The Message” gik verden rundt, men ligeså vigtig er nummeret “The Adventures of Grandmaster Flash on the Wheels of Steel”, hvor han med mix og scratches sætter DJ’en i forgrunden. Siden da er DJ’ens rolle som scratcher, mixer og orkesterleder vokset og vokset, og enhver der kalder sig DJ i dag står på skuldrene af Grandmaster Flash.

At Grandmaster Flash er et legendarisk navn blev allerede slået fast af poprockerne Blondie, der i 1981 sang “Flash is fast, Flash is cool” på nummeret “Rapture” som hyldest til stormesteren. Hans stjerne er ikke blevet mindre med årene og i 2007 kom han og Furious Five sågar i den amerikanske Rock & Roll Hall of Fame og i 2009 kunne man scratche som Flash i computerspillet DJ Hero. Den største anerkendelse kom i Netflix-serien “The Get Down” om hiphoppens spæde barndom. Her var han både konsulent og optrådte som karakter, der kyndigt guidede de unge helte på eventyr.

Amager Bio kommer til at ligne en scene i The Getdown

Det bliver også et eventyr i Amager Bio, når Grandmaster Flash vender tilbage med part IIII af det anmelderroste show ”Hiphop, People, Places & Things”. Han er en musikalsk mester udi med break beats og scratches at fremmane stemningen fra de originale blockparties i 1970’erne, og showet har en visuel dimension, så såvel lyd og billede giver følelsen af at opleve de oprindelige personer, steder og ting, der har formet Grandmaster Flash. Dermed kommer alt fra musik til dansetrin og påklædning til at ligne en scene i The Getdown. Så få et Grandmaster Flash-back til hiphoppens fødsel, når den store mester stiller sig bag pladespillerne og fantastiske visuals i det nye Amager Bio lørdag den 17. august.

Billetsalget til en kæmpe fest med Grandmaster Flash starter fredag den 29. marts 2019 kl. 10 via www.ticketmaster.dk.

Mere info:

Se mere på www.scratchcph.dk
Se mere på www.grandmasterflash.com
Se mere på www.amagerbio.dk

Ståpladser
Dørene åbnes kl. 20.00

Kategori: 

Amager Bio - Kommende events

22 Nov

Being As An Ocean (US)

Beta

Sold out
22 Nov

Queen Machine

Amager Bio

Sold out
23 Nov

Rockers By Choice - Opråb! 30 års Jubilæums Tour: 1989 - 2019

Amager Bio

25 Nov

DEVIN TOWNSEND - EMPATH EUROPE - VOLUME 1 - FÅ BILLETTER

Amager Bio

Sold out
26 Nov

Beth Hart (US)

Amager Bio