04 dec

OXY Magazines SINDFESTIVAL

TALK: Rikke Collin og A Seat At The Table, COMEDY: Geo - søn af en psykopat, KONCERT: Takykardia

OXY Magazines SINDFESTIVAL
Når dagene bliver kortere, begynder der at være ekstra travlt i organisationer, der arbejder med menneskers mentale helbred. Mange har tendens til at dykke længere ind i hjernens bevidste og også ubevidste processer. Det sunde sind kan være under pres – vores tanker, sansninger, hukommelse, følelser og fantasi kan føles anderledes end den gjorde da vores verden var lyst op. I november sætter OXY fokus på sindet og præsenterer SINDFESTIVAL i Amager Bio den 4. december med talk, comedy og musik med noget på hjerte om emnet.

Program:
TALK: Rikke Collin og A Seat At The Table
Naima, Stephanie og Ingrid udgør tilsammen holdet bag den populære podcast A Seat At The Table. Podcaster og radiovært, Rikke Collin vil sammen med ASATT udforske, hvordan mikroaggressioner og hyggeracisme påvirker sindet, når man er en minoritet med afrikanske rødder i Danmark.

COMEDY: Geo - søn af en psykopat
Showet er bogstaveligt talt skrevet i blod og tårer, og på vildeste humoristiske vis jonglerer Geo med disse skrøbelige og tabuiserede oplevelser, som tegnede de første 40 år af hans liv: ”Et monster som min far findes derude i så mange afskygninger. Jeg overvandt monsteret i mit liv og lærte at spotte en psykopat på den hårde måde. Og nu hvor det hele er på den anden side, fremstår mange af oplevelserne som psyko-sjove og er så utrolig befriende at grine af.”

KONCERT: Takykardia
Takykardia bevæger sig i grænselandet mellem pop og performancekunst. Med sikker tæft kombinerer trioen elementer fra triphop, alternativ r'n'b, UK jazz, dreampop og sågar 90’er-dance i en yderst original cocktail med en liflig og langvarig smag. Takykardias univers er fortryllende og dragende på en måde, som engagerer lytteren og gør én nysgerrig efter at vide, hvad der er i vente. Turbulente følelser som nyforelskelse, angst, skam og optimisme er nogle af ingredienserne på deres nyeste album ”Better”.

Hvis der er udsolgt i forsalg, vil der også være udsolgt i døren
Dørene åbnes 1. time før
Arrangør: OXY Magazine.

Kategori: 

Amager Bio - Kommende events

29 Jan

JEPPESEN & de utrolige - AFLYST

Beta

03 Feb

JOZEF VAN WISSEM & MARIA W HORN (NL/S)

Beta

05 Feb

ALKYMIST - AFLYST

Beta

09 Feb

Sun Kil Moon (US) - AFLYST

Amager Bio

Sold out
12 Feb

POWERSOLO + support

Beta